|
Baccarat
Spil baccarat online
Baccarat regler I baccarat gælder det om at komme så tæt på pointværdien 9 som muligt. Hver hånd får mindst to kort. Det første og tredje kort går til spilleren, mens det andet og fjerde kort går til banken. Hvis nødvendigt kan der gives et tredje kort til de to. Billedkort og tiere har værdien nul, esser tæller som en, og alle andre kort har deres pålydende værdi. Hvis man får et kort med værdien otte og et billedkort, ender man på otte. Hvis man får et kort med værdien fire og derpå et kort med værdien ni, ender man på tre, da værdien altid vil være mellem nul og ni. Tierne tæller ikke med. Det bedste er selvfølgelig at få præcist ni point i to kort. Udtrykket ’natural hands’ bruges, hvis de to første kort har en samlet værdi på ni eller otte. Spiller og bank får hver to kort med billedsiden opad. Hvis den ene hånd har en natural hand, vinder den. Hvis begge har det samme pointtal, f.eks. ni, er spillet uafgjort. Hvis spilleren har fra nul til fem point, skal han trække. Hvis han har seks eller syv, skal han stå. Derefter er det bankens tur. Hvis spilleren endte på seks eller syv point, må banken trække på pointtal fra nul til fem og stå på seks til ni point. Hvis spilleren trak et tredje kort, står banken på syv, men trækker eller står på seks eller derunder afhængig af værdien af spillerens tredje kort. |